2 dansk timer. 30/10 - 2017: Kommunikationsmodellen, multimodalitet, kortfilmen Sorthvit om den virtuelle verden vs. den reelle

Vi startede vores to dansktimer op med at høre hvordan det var gået os i Berlin. Efterfølgende startede vi vores nye emne op, (Mellem fakta og fiktion). Vi blev efterfølgende introdukseret til, hvordan vi hver især skulle skrive på vores fælles blog i klassen.

Vi opstartede et nyt emne; Mellem fakta og fiktion

Vi gennemgik senere hvordan man skulle bruge kommunikationsmodellen i en multimodal kontekst.

Vi gennemgik et PowerPoint (mellem fakta og fiktion) hvor vi fik oplyst lidt om globalisering og multimediekultur.  Vi talte efterfølgende om begrebet senmodernitet ifølge Giddens:

 ”de traditionelle værdier og normer, som vi tidligere kunne støtte os til i gennem livets faser, er i opløsning i det senmoderne samfund. (….)  I dag skal vi i langt højere grad selv skabe vores egen tilværelse. Det betyder, at vi hele tiden sættes i situationer, hvor vi skal træffe valg. Hvor vi før i tiden havde et fundament og en sikkerhed, er menneskets grundvilkår i det senmoderne samfund præget af tvivl, usikkerhed, uoverskuelighed, valgsituationer og en stadig søgen.”

(Krydsfelt, 2010)

Vha. medierne (sociale medier) afprøves identiteter og man skaber sig selv.

Vi så også kortfilmen Sorthvit, som er en novellefilm på Norsk der er blevet lavet i 2000.

Vi lærte hvordan man skulle analysere (film)

Vi blev delt ind i forskellige grupper og derefter skulle udføre opgaven. Vi så blandt andet på filmens opbygning, og hvordan man kunne anvende berettermodellen. Gruppen argumenterede for, at der kan lave to spændingskurver; en for det virtuelle forløb og én for det der udspiller sig i den "virkelige" verden.

Vi hørte også en karakteristik af Sara og Bernt.

Vi hørte en næranalyse af billede og lydsiden i scene, gruppen skulle forklare hvad instruktøren ville fortælle med scenen.

Det bliver slowmotion. Da han går forbi hende filmes han i frøperspektiv og der bliver filmet fra fugleperspektiv. Det lyder som om roserne visner når de møder hinanden. Der er altså ikke synkron lyd men asynkron lyd. Man hører ikke andre lyde omkring dem.

Man ser Sara og Bernt i nærbillede og roserne i ultranær.

Skrevet af Lena og Kristine

Vi lavede tilslut en opsummering i klassen